"->forside

Landsforeningen Bedre Byggeskik leverede gennem foreningens levetid fra 1915 til 1965 forslag og korrekturer til mange forskellige slags bygninger. Selvom foreningen holdt fast i sine æstetiske idealer, forandrede formsproget i Danmarks arkitektur sig drastisk i løbet af de 50 år. Dette havde en afsmittende effekt på landsforeningens arbejde, der med tiden mistede den arkitektoniske stringens, der prægede de første 20 år. Derfor er de bygningsmæssige kendetegn stærkest i foreningens tidlige projekter.

Er huset opført efter Tegnehjælpens vejledning?
Det er helt ligetil, at et hus er Bedre Byggeskik, hvis der foreligger tegninger, der har været korrigeret af foreningens konsulentvirksomhed Tegnehjælpen, og hvis Tegnehjælpens retningslinjer er blevet fulgt. På trods heraf kan disse huse variere meget fra foreningens æstetiske standarder. Mange bygmestre og bygherrer, indsendte først deres tegninger til Tegnehjælpen, når fundamentet var støbt, og derfor var det en begrænset indflydelse, Landsforeningen Bedre Byggeskik kunne gøre gældende. I de tilfælde bestod korrekturen af det muliges kunst.

Er huset opført af en bygmester, der har modtaget undervisning af foreningen?
Der er også den mulighed, at huset er opført af en bygmester, der har været elev på Bygmesterskolen i Holbæk eller har deltaget i foreningens kursusvirksomhed og på den måde har fået vejledning af foreningens arkitekter ved husets opførelse. Her er vi allerede ude i en lidt mere usikker bestemmelse af huset som Bedre Byggeskik. I dette tilfælde kan nuværende husejere gå videre i afsnittet Værdifulde Links nederst på siden.

Er huset opført efter en af foreningens publicerede typetegninger?
Selvom huset er opført af en bygmester, der ikke har modtaget vejledning fra foreningen, kan huset meget vel være opført efter en af de mange velbeskrevne typetegninger, som foreningen udgav i sine årsberetninger, byggebøger og hæfter. Eller måske har bygherren eller bygmesteren ladet sig inspirere af allerede opførte Bedre Byggeskik-huse, hvilket leder os over i de mere usikre afgørelser.

Efterfølger huset de æstetiske retningslinjer, som foreningen fremsatte?
Hvis bygningens historie ikke er kendt, er den sidste mulighed at bestemme huset ud fra, om det efterfølger de æstetiske retningslinjer, som foreningen fremsatte. Dette er selvfølgelig en skønssag; huset kan være ombygget i en grad, der gør det umuligt at afgøre, om det oprindeligt har været et Bedre Byggeskik-hus.

Det typiske Bedre Byggeskik-hus
På trods af de varianter, der findes i de byggesager, vi kender fra Landsforeningen Bedre Byggeskiks arkiver, er der nogle karakteristiske træk, der som regel findes i foreningens typiske mindre bygninger:

Den typiske form
Grundplan: Husets grundplan er som regel indskrevet i en knap og kompakt form uden skæve vinkler, fremspring eller tilbagetrukne partier. Huset er ofte dybt, dvs. gavlen er bred.

Facader: Facaderne er ofte symmetriske og inddelt taktfast i fag. Inddelingen er så vidt muligt ført igennem fra sokkel til tag således, at alle bygningselementerne retter sig efter de gennemgående flugtlinjer. Gesimsen ved tagfoden er markant og løber ofte om i gavlen.

Tag: Taget er et simpelt sadeltag, ofte valmet med to mindre tagflader i husets gavl. Valmingerne følger de delinger, som husets facader  indgår i. Taget har oftest høj rejsning og sjældent udhæng; der lægges vægt på, at tagfladens hovedprofil ligger indenfor ydermurens. Tagfladerne er gerne ubrudte; der kan dog være en enkelt mindre kvist, sjældent to. I småhuse og enfamiliehuse er der oftest kun en etage og en udnyttet tagetage. Facadens midterparti kan være forhøjet f.eks. i en gavlkvist.

Vinduer: Vinduerne, der er småsprossede, følger en vandret gennemgående flugtlinje såvel som husets lodrette flugtlinjer. Vinduerne må helst ikke være store, og i facaderne sidder de gerne højt, således at vinduernes overkant sidder tæt på tagfodens gesims.

Udsmykning: Der er ingen unødig pynt og udsmykning. Der kan dog forekomme en form for dekorativ betoning omkring hoveddøren.

De typiske materialer
Brugen af traditionelle og naturlige bygningsmaterialer var en af Bedre Byggeskiks mærkesager. For foreningen var det vigtigt, at byggematerialerne faldt naturligt sammen med landskabet. Det var for Landsforeningen Bedre Byggeskik materialerne, der definerede konstruktiv opbygning og dermed facadernes rytme og inddelinger; ligesom det var materialerne, der definerede håndværket, hvori traditionerne levede. Det var de nye industri- og massefremstillede byggematerialer, der havde været en stor del af årsagen til det "smagens forfald", som Landsforeningen Bedre Byggeskik oprindeligt reagerede imod. Efterhånden blev andre og billigere materialer såsom cementtagsten og støbejern indarbejdet i foreningens repertoire, men de nye materialer blev aldrig normen.

Teglsten og mursten
Taget er gerne lagt af røde teglsten, en særlig brunrød nuance af cementtagsten var dog acceptabel.

Huset er muret, gerne i blank mur (dvs. uden overfladebehandling), men facaderne kan også være pudset, f.eks. hvis murstenenes kvalitet ikke kunne bære et blankt murværk. Gesimsen ved tagfoden kan være pudset, dels for at markere skæringspunktet mellem 'taglegemet' og husets murede blok, dels for at understrege husets vandrette linjer.

I et Bedre Byggeskik-hus er der tale om en overordnet sammenhæng mellem gedigne materialer, en særlig taktfast og enkel, men gennemført proportionering og et godt håndværk med en udpræget sans for detaljen. Alligevel er det svært at opstille kategorier for, hvordan et Bedre Byggeskik-hus ser ud, men der hviler en særlig stemning - en form for robust ro - over de bedste og mest originale Bedre Byggeskik-huse.

Vedligeholdelse og ombygning af et Bedre Byggeskik-hus
Når man som husejer skal renovere eller ombygge sit ældre hus, er det altid en god ide at søge vejledning hos en arkitekt; gerne en der kender til de ældre byggemåder og håndværksteknikker. Husejeren står ofte i en situation, hvor det kan være svært at vælge mellem de behov, en moderne bolig skal opfylde, og ønsket om at bevare de kulturhistoriske værdier, som boligen repræsenterer. Der kan dog med en vis omhu og med den rette rådgivning som regel findes løsninger, der tilgodeser både boligbehov og bevaringsværdier.

Hvordan kommer jeg videre med mit Bedre Byggeskik-hus?
Husejere, der ikke har de originale tegninger til deres hus liggende, kan forsøge at gå videre på følgende arkiver:

Nationalmuseets afdeling for Nyere Tid har Marius Pedersen privatarkiv liggende.

På Erhvervsarkivet i Aarhus findes en del af Landsforeningen Bedre Byggeskiks publikationer og Tegnehjælpens tegninger og korrekturer. http://www.sa.dk/content/dk/om-statens-arkiver/organisation/erhvervsarkivet/om-erhvervsarkivet

Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek rummer tegningsmateriale, men fortrinsvis af de landskendte arkitekter. http://www.kunstbib.dk/samlinger/studie/arkitektur.html

Desuden kan man på den pågældende kommunes Byggesagsarkiv finde de byggesager, som kommunen har behandlet vedrørende den enkelte matrikel.

Landsarkiverne og mange andre lokale såvel som private arkiver ligger inde med oplysninger vedrørende byggesager.

Værdifulde links
Bygningskultur Danmark er et glimrende sted at søge oplysninger om f.eks. energioptimering, guide til indkøb af bygningsmaterialer osv. Desuden har hjemmesiden en portal for vidensudveksling omkring Bedre Byggeskik på www.bygningskultur.dk.

På Raadvad Centrets "Center for Bygningsbevaring" findes en ordliste med forklaringer på fagudtryk opdelt i fagområder. www.bygningsbevaring.dk Her er der desuden gratis download af anvisninger og pjecer. På denne hjemmeside kan man også finde Søren Vadstrups pjecer, der handler om den rigtige brug og vedligeholdelse af originale bygningsmaterialer, den korrekte udførelse af nogle klassiske håndværksdetaljer, og hvordan ældre bygningselementer restaureres eller udskiftes.

Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark BYFO har en brevkasse med et ekspertpanel i Bedre Byggeskik. www.byfo.dk.

Til sidst skal nævnes, at Kulturarvstyrelsen har en grundig introduktion til, hvordan en bygningshistorisk undersøgelse udføres. http://www.kulturarv.dk/information-om-bygningsbevaring/planlaegning-og-projektering/bygningshistoriske-spor/#c12079

Litteraturliste
Algreen-Ussing, Gregers; Bek, Lise & Hansen, Jens Schjerup (red.)(1996): Har de en æstetik? De kulturelle bevægelsers brug og formning af byens og landskabets rum. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Eriksen, Viktoria Holst (2008): Bedre Byggeskik og formalismens logik. Målsætning og æstetik hos Landsforeningen Bedre Byggeskik 1915-65. I: Christiansen, Jørgen Hegner (red.): Architectura 30. Arkitekturhistorisk Årsskrift. København: Arkitektens Forlag.
Floris, Lene (2005): Bedre Byggeskik - Bevægelse og bygninger. Holbæk: Holbæk Museum og Thanning & Appel.
Jensen, Thomas Bo (2006): P.V. Jensen-Klint. København: Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag.
Lyhne, Vagn & Nielsen, Kristian Berg (red.)1994: Tankebygninger. Arkitektur og kunsthåndværk 1851-1914. Aarhus: Forlaget Klim.
Nielsen, Hans Peter Svendler (1979): Bedre Byggeskik. Erhvervshistorisk årbog 1979. Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr.29.
Nielsen, Harald (1926): Boligbogen. Tegninger og  Beskrivelser af smaa Enfamiliehuse. Landsforeningen Bedre Byggeskik.
Nielsen, Harald (1928): Bygningens Facaderelief. Den dekorative Stilklædning. Landsforeningen Bedre Byggeskik.
Nielsen, Harald (1932): Bygmesterbogen. Optryk af Arbejder og Artikler fra Bedre Byggeskiks Aarsskrifter 1918-28. Nyt Nordisk Forlag.
Nielsen, Harald (1941): Den 2den Bygmesterbog. Skandinavisk Forlag
Olesen, Peter (1989): Bakkekammen - en vej i Holbæk. Borgen
Olesen, Peter & Mortensen, Peter Duelund (1988): Holbæk-arkitekten Marius Pedersen 100 år 1888-1988. Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holbæk Kommune.
Olsen, Nina Dahlmann (1992): Arkitekten Ivar Bentsens unge år 1900-1920. Foreningen til gamle bygninger bevaring

Til Top